10-årig dreng får lov at køre bil

Publiceret 28. jan 2016

På Facebook har en fynsk far til en 10-årig delt en video, hvor hans dreng kører bilen hjem fra skole. Helt i orden, mener drengens far.

I videoen ser man, hvordan den 10-årige sidder med en enkelt hånd på rattet og fører bilen, mens faderen filmer ud ad forruden, og de passerer et byskilt og flere huse.

Drengens far fortæller til TV2 Fyn, at han har givet drengen lov, fordi hans søn synes, det er sjovt at køre. Han er ikke bekymret for, at der vil ske noget:

“Det ved jeg, der ikke gør, for han kører stille og roligt, og jeg sidder ved siden af”, siger han.

Kategori: Nyhedsfeed