20-årig forlangte gratis taxatur

Publiceret af

En 20-årig mand fra Horsens var langt fra i sit muntre hjørne, da han tidligt søndag morgen tog en taxa.

Da taxaen ankom til destinationen ved Fjordparken, nægtede den stærkt berusede mand pludselig at betale sin regning, og derfor tilkaldte chaufføren politiet.

Da patruljen ankom, blev manden meget aggressiv og kaldte blandt andet betjentene for nogle ”fucking idioter”, ligesom han også var meget ophidset og grov over for taxachaufføren.

Til sidst fik han sit ønske om en gratis køretur opfyldt, da politiet anholdt ham og tog ham med i detentionen. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Kategori: Nyhedsfeed