65-årig fyrværker havde ulovligt lager

Publiceret december. 30 2015

En 65-årig fyrværker fra Bording øst for Ikast har fået beslaglagt store mængder gammelt fyrværkeri og krysantemumbomber, der er blevet opbevaret ulovligt. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.

I alt har politiet beslaglagt 4.000 kilo fyrværkeri fra mandens lager. I rent krudt svarer det til cirka 1.000 kilo.

“Den ene container indeholdt lovligt fyrværkeri, hvor noget dog var for gammelt. I den anden var der nogle krysantemumbomber, og han har ikke lov til at opbevare det, som han gjorde”, fortæller vagtchef Lars Even fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Bios mangler stadig masser af reddere

Publiceret december. 29 2015

Ved indgangen til det nye år mangler ambulanceselskabet Bios stadig reddere.

Selskabet meldte ellers 1. september ud, at idealbemandingen ville være nået ved årsskiftet.

Bios mangler stadig mellem 70 og 80 reddere, fortæller administrerende direktør hos Bios, Morten Hansen, til Jydske Vestkysten.

Fodbold: OB forlænger med Desler

Publiceret december. 29 2015

OB og Mikkel Desler er blevet enige om en forlængelse af samarbejdet.

Den talentfulde fynbo havde kontraktudløb i 2017, men den aftale er nu fornyet, så den gælder frem til 2020.

Mikkel Desler kom som ungdomsspiller til OB fra Assens. Han er noteret for 36 førsteholdskampe for OB.

Håndbold: KIF-talent skifter til udlandet

Publiceret december. 29 2015

Den danske landsholdsspiller Lasse Andersson glæder sig over, at han nu har fremtiden på plads.

Det 21-årige kæmpetalent har nemlig allerede fundet sin fremtidige arbejdsgiver, når kontrakten med KIF Kolding København udløber til sommer. Hvor han skal spille, vil han dog gerne holde hemmeligt lidt endnu – men det bliver en udenlandsk klub.

“Uanset hvordan og hvorledes, skal der prøves noget nyt, og det glæder jeg mig selvfølgelig meget til, når vi har gjort det færdigt her”, siger Lasse Andersson til TV2 Sport.

Brand under kontrol

Publiceret december. 23 2015

Fyns Politi oplyser, at branden i det 27 meter lange skib i vandet vest for Bagenkop er under kontrol, men den udvikler fortsat kraftig røg som er sundhedsskadelig ved indånding.

Beboere i områder skal derfor fortsat søge indendørs og lukke døre og vinduer. Det er uvist, hvor lang tid branden vil fortsætte.

Havne-regning endnu dyrere

Publiceret december. 23 2015

Det bliver endnu dyrere at rydde op i Vejle Havns økonomi, end Vejle Amts Folkeblad skrev mandag.

Der skrev avisen, at prisen for gennemgangen af havnens mange bilag løb op i 545.000 kroner, men beløbet er faktisk 50.000 kroner større.

Det oprindelige beløb fremgik af en aktindsigt, som byrådsmedlem Morten Kristensen havde søgt, men siden den aktindsigt har Vejle Kommunes afdeling for økonomi og arbejdsmarked sendt endnu en regning af sted til havnen. Den lyder på 50.000 kroner.

Regningen blev sendt i december, oplyser økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør Peter Karm.

Tyv bag indbrudsbølge anholdt

Publiceret december. 23 2015

På fire forskellige bopæle i Fredericia har borgere i det seneste døgn oplevet indbrud.

De er begået på samme måde, nemlig ved at indbrudstyven har skaffet sig adgang til boligen ved at knuse en rude med en flise eller en brosten og herefter stjålet blandt andet kontanter og computere.

Den glædelige julenyhed er, at en patrulje fra Sydøstjyllands Politi har fanget gerningsmanden. Han kørte i en stjålet bil, der indeholdt tyvekosterne fra de fire indbrud – og med stor sandsynlighed også fra andre indbrud. Der er tale om en 30-årig mand fra lokalområdet

Bølge af indbrud i Silkeborg

Publiceret december. 23 2015

I løbet af de sidste par døgn har der været seks indbrud i Silkeborg.

I aftes foretog en 54-årig mand, fra Rønne Allé i Silkeborg, en civilanholdelse på Ansvej af en 35-årig mand, der havde begået indbrud på Boskopvej.

På Boskopvej havde indbrudstyven i går brudt ind i en bolig ved at knuse en rude, og han havde blandt andet stjålet brødknive, tablets og computere. Den 35-årige indbrudstyv sidder nu på politistationen i Silkeborg, og fremstilles i eftermiddag i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling julen over, skriver mja.dk.

Politiet er også i gang med at finde ud af, om tyven har været på spil ved nogle af de andre indbrud i Silkeborg.

Knivbevæbnet plejehjemsbeboer

Publiceret december. 23 2015

En beboer på Plejecenter Kildegården i Skanderborg var urolig og lidt aggressiv natten til i går.

Han rendte rundt med en smørkniv, dog uden at true, og derfor blev politiet tilkaldt klokken 2:40.

Ifølge politiet i Skanderborg tilså vagtlægen manden, som derefter blev lagt i seng.

Derefter faldt der ro over Kildegården.

Lego-enke er død – 91 år gammel

Publiceret december. 23 2015

Enken efter Lego-skaber Godtfred Kirk Christiansen, Edith Kirk Christiansen, er død. Hun blev 91 år gammel.

Edith Kirk Christiansen sov stille ind i sit hjem i Billund i går, omgivet af børn, børnebørn og oldebørn, der var samlet omkring hende til det sidste. Det skriver Billundonline.dk.

Edith Kirk Christiansen kom til at leve de sidste 20 år af sit liv uden sin mand, Godtfred, der døde i 1995.