Fodbold: EfB lejer Ronnie Schwartz

Publiceret januar. 29 2016

Esbjerg fB har lejet Ronnie Schwartz til udløbet af denne sæson i Brøndby IF, der i forvejen har lejet den 26-årige angriber i den franske Ligue 1-klub, Guingamp.

“Den succes, jeg håbede at opnå i Guingamp, jagter jeg nu ved at spille mange kampe og score en masse mål for Esbjerg”, siger Ronnie Schwartz i en pressemeddelelse fra EfB.

Fodbold: Zohore på vej til Cardiff

Publiceret januar. 29 2016

Den 21-årige OB-bomber Kenneth Zohore er måske fortid i Ådalen.

Angriberen har fået frit lejde til at afsøge muligheden for et eventuelt klubskifte.

“Der er en mulighed, som han afsøger. Hvis den ikke var attraktiv for både os og ham, så havde han ikke fået lov til at skifte”, siger OB’s pressechef Morten Wamsler til TV2 Sport.

B.T. skriver, at Zohore angiveligt er på vej til Cardiff i den næstbedste engelske række.

Ester død af kulilteforgiftning

Publiceret januar. 29 2016

To brødres beslutning om at grille i en varevogn på en parkeringsplads i Odense har fået skæbnesvangre konsekvenser.

De to mænd, der kommer fra Estland, valgte nemlig senere at lægge sig til at sove i bilen, og i går formiddag blev en af dem fundet død.

“Den ene lagde sig til at sove i førerkabinen, mens den anden lå i varerummet. Det er den sidstnævnte, der dør, og vores formodning er, at han er død af kulilteforgiftning”, siger vagtchef ved Fyns Politi Christian Rasmussen til Ritzau.

Venstre-kvinde vil være borgmester i Horsens

Publiceret januar. 29 2016

Venstres Anne V. Kristensen har planer om at gå efter borgmesterposten i Horsens ved næste valg.

Anne V. Kristensen har siddet i regionsrådet i Region Midtjylland siden 2006, og hun har også tidligere siddet i Horsens byråd. Det gjorde hun i perioden 2002-2010.

“Jeg vil gerne tage et nyt stort skridt fremad for at gøre Horsens til en by, man er stolt af at bo i. Præcis hvad det store skridt bliver ved hun dog ikke helt endnu”, skriver TV Syd.

Ingen bud på at købe fyrværkeri-grunde

Publiceret januar. 29 2016

Selvom interessen på forhånd virkede ganske fornuftig, så havde Kolding Kommune ikke modtaget et eneste købstilbud på sine to udbudte storparceller på den tidligere fyrværkerigrund i Seest, da fristen for at komme med tilbud udløb i tirsdags.

Det oplyser teamkoordinator Lone Marie Kristensen i by- og udviklingsforvaltningens salgsafdeling.

“Vi havde selvfølgelig håbet på, at der ville komme tilbud inden for tilbudsfristen”, siger hun til jv.dk.

Sagsfolkene har dog ikke mistet troen på at finde en privat investor til storparcellerne, hvor der forventes opført i størrelsesordenen 35 boliger.

Håndbold: Dansk dommerpar får EM-finale

Publiceret januar. 29 2016

Danskerne får et lille plaster på det store EM-sår, der har stået åbent og blødt siden onsdag aften.

Den danske dommerduo Mads Hansen fra Jelling og Martin Gjeding fra Børkop har nemlig fået til opgave at dømme EM-finalen på søndag i Krakow, hvor enten Norge eller Tyskland skal møde Spanien eller Kroatien.

“Vi har dømt Champions League-finalen for mænd og EM- og VM-finalen for mænd, men for mig er dette den største kamp i vores karriere”, siger Mads Hansen.

Kunstforening i Oksbøl overlever

Publiceret januar. 28 2016

Efter ravmuseet i Oksbøl lukkede i november, har Oksbøl Kunstforening i realiteten været hjemløse, da de brugte den tilstødende kunstsal til udstillinger.

Derfor var det uvist, om foreningen ville lukke og slukke efter generalforsamlingen i aftes.

Men da kunstforeningen håber på at kunne flytte ud i et kommende flygtningemuseum i Oksbøl om et par år, valgte medlemmerne at holde foreningen i live.

“Det er et stort arbejde at lave en forening igen, så vi vil lade være med at være aktive i et par år og køre på lav flamme”, siger formand Hanne Wolf Schwarz til jv.dk.

10-årig dreng får lov at køre bil

Publiceret januar. 28 2016

På Facebook har en fynsk far til en 10-årig delt en video, hvor hans dreng kører bilen hjem fra skole. Helt i orden, mener drengens far.

I videoen ser man, hvordan den 10-årige sidder med en enkelt hånd på rattet og fører bilen, mens faderen filmer ud ad forruden, og de passerer et byskilt og flere huse.

Drengens far fortæller til TV2 Fyn, at han har givet drengen lov, fordi hans søn synes, det er sjovt at køre. Han er ikke bekymret for, at der vil ske noget:

“Det ved jeg, der ikke gør, for han kører stille og roligt, og jeg sidder ved siden af”, siger han.

Slagter genåbner snart efter brand

Publiceret januar. 28 2016

Beringsslagteren i Horsens har været lukket siden 12. december, hvor en voldsom brand raserede.

Beringsslagteren har nu fastsat en dato for sin genåbning. Det meddeler forretningen på sin facebookside.

“Så er der holdt byggemøde igen. Og status er, at vi igen slår dørene op til butikken torsdag den 10. marts”, lyder budskabet på siden.

Branden i december startede i en frituregryde og bredte sig hurtigt i et sådan omfang, at hele køkkenet udbrændte, og der opstod sodskaber i butikslokalet og den resterende del af forretningen.

Beboerne i ejendommen blev evakueret, men ingen af dem kom til skade.

Færre unge i Hedensted på kontanthjælp

Publiceret januar. 28 2016

På et år er antallet af unge mennesker i Hedensted Kommune, der modtager kontanthjælp, reduceret med 10 procent. Det skriver Hedensted Kommune i en pressemeddelelse.

Kigger man på de helt unge – de, der lige er fyldt 18 år – er tallet endnu bedre. Her kommer 23 procent færre på kontanthjælp, end det var tilfældet for et år siden.

Det skyldes blandt andet, at mange af de unge i stedet er i gang med en ungdomsuddannelse – noget, kommunen har erklæret som en vigtig målsætning frem mod 2018.

“Det ser ud til, at vi er godt i gang med at lykkes med vores indsats”, siger formand for læringsudvalget, Ole Vind.