Nyt boligboom i Nr. Bjert

Publiceret november 29, 2016

Ejendomsselskabet C-Bolig fra Hedensted er på vej med 120-130 nye lejligheder ved Agerøvej i Nr. Bjert, hvor Kolding Kommune er i fuld gang med at opbygge en helt ny klimarigtig bydel.

Lejlighederne skal indrettes på to storparceller, som C-Bolig fik lov til at købe for 14,7 millioner kroner på byrådets lukkede møde i aftes. Udover de mange nye lejligheder er kommunen undervejs med udstykninger til 65 almindelige parcelhuse i området, skriver jv.dk.

LA dropper fjernelse af broafgift

Publiceret november 29, 2016

Samme dag, som Liberal Alliance overtager Transportministeriet, dropper partiet en mærkesag om at afskaffe afgiften Storebæltsbroen.

“Jeg repræsenterer regeringens politik nu, og regeringen har på nuværende tidspunkt ingen ambitioner nedskrevet i regeringsgrundlaget om, at det skal være gratis at køre over Storebælt” siger Ole Birk Olesen til Ingeniøren.

Sygehus tester enestuer før de bygges

Publiceret november 29, 2016

Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg forbereder sig på fremtiden med 158 nye enestuer.

Ideérne prøves af i praksis de næste tre år.

Et nyt tiltag er, at der på hver stue findes et skab med blandt andet kanyler, tøj og katetere.

“Nu skal vi ikke løbe frem og tilbage efter ting – og kan hele tiden blive hos patienterne, mens vi arbejder”, fortæller sygeplejerske Maj Vestkær Hansen til TV Syd.

Håndbold: Odders træner takker af

Publiceret november 29, 2016

Odder Håndbolds 1. divisions-herrer skal have ny cheftræner. Efter to år på posten stopper Mads Brandt efter denne sæson.

Mads Brandt har valgt at takke nej til en forlængelse.

I sin første sæson i Odder kvalificerede holdet sig til opryknings-spillet til ligaen, mens det i denne sæson foreløbig kun er blevet til en placering i midten af rækken.

Fredericia vil have en kandidatuddannelse i musical

Publiceret november 29, 2016

Musicalakademiet i Fredericia har den eneste 3-årige videregående uddannelse i sang og drama i landet. Nu vil akademiet udvide med en kandidatuddannelse inden for musical.

Pernelle Jensen, formand for uddannelsesudvalget i Fredericia, glæder sig:

“Aftalen med Musicalakademiet er et vigtigt skridt i arbejdet med at videreudvikle Fredericia som uddannelseby. Det understreger, at vi har store ambitioner, når det kommer til at tiltrække og skabe nye uddannelser i Fredericia”, siger hun.

Kiss til Horsens

Publiceret november 29, 2016

9. maj næste år giver det amerikanske band Kiss koncert i Horsens.

Oven i købet en mere eksklusiv af slagsen, for koncertstedet bliver Forum Horsens. Her får 4.500 danske fans tilbudet om helt tæt på at opleve bandet.

Bag arrangementet står Horsens & Friends i samarbejde med danske CSB Island Entertainment.

Billetsalget sættes i gang 2. december klokken 10.

Kvinde fundet død i lejlighed

Publiceret november 29, 2016

En 56-årig kvinde blev i går fundet død i sin lejlighed på Broagervej i Kolding. Politiet formoder, at kvinden er død af røgforgiftning.

I lejligheden var der spor efter en lille brand, som havde slukket sig selv. Men der havde været en kraftig røgudvikling fra branden.

Brandteknikere undersøger årsagen til, hvordan branden opstod i lejligheden. Der er spor efter, at branden begyndte i kvindens sofa, skriver jv.dk.

DFer i Billund sygemeldt

Publiceret november 29, 2016

Byrådsmedlem Bjarne F. Jensen fra Dansk Folkeparti, der er medlem af Billund Byråds økonomiudvalg, er sygemeldt på ubestemt tid.

For blot fire dage siden blev han ramt af en blodprop i det ene ben og tre blodpropper i lungerne.

15-årig dreng anholdt for at stikke kioskejer i halsen

Publiceret november 29, 2016

Politiet har anholdt en 15-årig dreng fra Ikast i forbindelse med et røveri, hvor en 76-årig kioskejer i fredags blev stukket med en kniv i halsen, skriver TV MidtVest.

Ifølge lokalpolitiet i Herning har den 15-årige erkendt sig skyldig.

Forbrydelsen fandt sted i Østbyens Kiosk på Jyllandsgade.

Allerede samme aften kunne politiet oplyse, at offeret var uden for livsfare.

Udbyttet fra forbrydelsen var en pakke cigaretter.

Holstebro 3

Publiceret november 28, 2016

Folketinget får tre nye konservative medlemmer. Det sker, fordi partiet skal besætte tre ministerposter.

Stedfortræderen for den nye børne- og socialminister, fynske Mai Mercado, er Anders Johansson, der har vikarieret for den nyudnævnte minister under hendes barsel.

Han kommer fra Ærø, hvor han sidder i byrådet.