Flygtningefamilie får lov at vende tilbage til Jelling

Publiceret april. 28 2017

Familien Shamasneh får lov at vende tilbage til Jelling.

30. marts blev familien hentet på sin bolig og flyttet til Udrejsecenter Sjælsmark med henblik på udvisning.

Borgere i Jelling og klassekammerater til familiens tre børn, der har gået på Bredagerskolen i op til 5-6 år protesterede med demonstrationer både i Jelling og København.

Nu kan de altså igen bo i Jelling, mens deres sag behandles, skriver vafo.dk.

Udlændingestyrelsen lukker asylcenter

Publiceret april. 28 2017

Der skal ikke længere være et asylcenter i Børkop.

Det har Udlændingestyrelsen besluttet, efter at man har valgt at opsige lejemålet på Vestergade 1A, hvor asylcentret har hørt hjemme i det tidligere Skansebakken. Det lukker fra 1. januar.

Vejle Kommune oplyser, at grunden til opsigelsen er, at der ikke længere er brug for så mange pladser til asylansøgere i Danmark.

Odeon fejrer for millioner

Publiceret april. 28 2017

Når Odense fejrer Odeon i den kommende uge, bliver det med et væld af aktiviteter. Men prisen følger med. 4,5 millioner kroner tages op af kommunekassen.

“Det er for mange penge”, mener Venstres by- og kulturrådmand, Jane Jegind.

“Selvfølgelig skal vi fejre Odeon, men for et væsentligt mindre beløb”, mener hun.

Venstre stemte imod at afsætte det store beløb til fejringen, men et flertal i byrådet vedtog det.

Kendt kaffebutik ramt af indbrud igen

Publiceret april. 28 2017

Kaffeforretningen Rigtig Kaffe i Skanderborg er tilsyneladende blevet et yndlingsoffer for tyve.

Den kendte forretning i Skanderborg, der ved to tidigere indbrud er blevet frastjålet kaffemaskiner for mange tusinde kroner, har igen haft besøg af tyve. Indbruddet skete omkring klokken 3:45 i nat.

Tyvene nåede at slippe væk inden politiet kunne fange dem. Lageret hos Rigtig Kaffe er ved at gøre status over, hvad der er stjålet.

Ewii-formand: Vi har skabt 300 arbejdspladser på 12 år

Publiceret april. 28 2017

Med knap 600 arbejdspladser har Ewii siden 2005 skabt knap 300 flere arbejdspladser i hele koncernen.

Det er både de direkte kunderelaterede i hovedsædet på Kokbjerg, i forsyningsselskaberne og i de kommercielle tiltag. Det ser Middelfart-borgmester Steen Dahlstrøm, formand for Ewii, som en væsentlig opgave.

“Vi kan måle os med andre store koncerner over hele landet, og vi er en af trekantområdets største private virksomheder”, siger Steen Dahlstrøm.

Fængsel til Black Army-medlemmer

Publiceret april. 28 2017

Tre medlemmer af Black Army på 20, 23 og 35 år er i dag idømt fængsel, efter de var tiltalt for at afpresse og true indehaveren af en tatovørbutik i Odense.

Retten i Odense idømte dem fængsel i otte, syv og seks måneder.

I forbindelse med den episode fortalte Lars Pedersen, formand for tatovørerne, at flere tatovører i Odense havde oplevet “besøg” fra tre mænd fra Black Army.

Efterskole på omstridt Tyrkisk liste – overvejer retssag

Publiceret april. 28 2017

Phønix Efterskole på Hjarnø overvejer nu at lægge sag an mod den religiøse rådgiver for den tyrkiske ambassade, Adnan Bülent Baloglu. Det skriver Horsens Folkeblad.

Efterskolen har oplevet, som en del andre skoler med tyrkisk baggrund, at forældre meldte elever ud, fordi skolen på de sociale medier blev beskyldt for at være i ledetog med Fethullah Gülen, der ifølge den tyrkiske regering stod bag militærkuppet i Tyrkiet sidste år.

Semco Maritimes tredje rædselsår

Publiceret april. 28 2017

Den esbjergensiske offshorekoncern, Semco Maritme, var fortsat udfordret af et presset olie- og gasmarked i 2016.

Olie- og gaspriserne stabiliserede sig i 2016 på et lavt niveau, som ikke gav Semco Maritimes kunder incitamenter til at iværksætte ny aktivitet og investeringer i sektoren. Indtjeningen faldt som følge af omsætningsfaldet.

Årets resultat efter skat faldt til et underskud på 128 millioner kroner mod et underskud på 85 millioner i 2015.

Horsens overhaler Kolding og Randers om 10 år

Publiceret april. 28 2017

Fortsætter udviklingen i befolkningstilvæksten, som den har gjort de seneste 10 år, overhaler Horsens både Kolding og Randers på listen over landets største byer.

Prognosen lyder, at indbyggertallet i Horsens by om 10 år vil være 66.913. Det er knap 16.000 flere end i 2007 og mere end 8.000 flere end i dag.

Det betyder, at Horsens vil være landets sjettestørste by mod den ottendestørste i dag.

Badminton: Vittinghus vinder danskerdrama ved EM

Publiceret april. 28 2017

De fremmødte tilskuere til EM i badminton i Kolding fik et ordentligt danskerbrag at gå hjem på i aftes.

Her gav undertippede Emil Holst fjerdeseedede Hans-Kristian Vittinghus kamp til stregen, og først efter tre jævnbyrdige sæt vandt Vittinghus dysten.

Sejrscifrene lød på 20-22, 21-13, 21-17.

Yderligere to danske herresingler er kvartfinaleklar. Viktor Axelsen og Anders Antonsen.