Landsret slår fast:16-årig får fængsel i Ry-sag

Publiceret juni. 29 2017

En 16-årig dreng får en dom på et års fængsel, hvoraf fire af månederne er ubetinget. Det slår Vestre Landsret fast i dag. Dermed stadfæster landsretten byrettens dom.

Den 16-årige er en af fire drenge, der i byretten blev dømt for et brandoverfald på en 16-årig dreng i Ry i februar i år.

Ved overfaldet blev offeret forbrændt, da han blev ramt af en flaske med brændende benzin.

Sprogskolen i Odder lukker

Publiceret juni. 29 2017

Med ikke en eneste nyankommen flygtning i år, er der ikke mere grundlag for at opretholde en filial af Sprogcenter Midt på Skovdalsvej i Odder. Derfor lukker afdelingen i morgen.

“Lige nu har vi 40 elever i Odder. Det er for få, til at vi kan opretholde undervisningen”, siger Elsebeth Bertelsen, teamleder Jobcenter Odder.

Fremover foregår undervisningen i Horsens.

Villa i Horsens raseret af brand i nat

Publiceret juni. 29 2017

En villa på Sundvej i Horsens blev i nat raseret af en brand.

Det var en nabo, der opdagede, at det brændte i huset, som stod tomt, da beboerne var bortrejst.

Branden nåede at rasere en stor del af huset, før den var slukket.

“Politiets teknikere skal undersøge, hvordan branden kunne opstå”, fortæller politikommissær Jesper Christensen fra Sydøstjyllands Politi.

Natten til onsdag brød et hus på Kirketoften i Tyrsted i brand – også mens beboerne var bortrejst. Umiddelbart kæder politiet dog ikke de to brande sammen.

Delegation til Düsseldorf skal trække TDF til Vejle

Publiceret juni. 29 2017

Vejle-borgmester Jens Ejner Christensen tager med den danske delegation til Düsseldorf for at overbevise folkene bag Tour de France om, at Danmark skal have en tour-start i 2020 eller 2021.

Det danske bud på en Tour de France-start indeholder i alt tre etaper. Åbningsetapen i København, en etape fra Roskilde til Odense og en etape fra Vejle til Sønderborg.

Tour-arrangøren modtog officielt et dansk bud i juni 2016.

26-årig erkendes skyldig i dobbeltdrab på Langeland

Publiceret juni. 29 2017

En 26-årig mand er kendt skyldig i at have dræbt sin gravide ekskæreste og hendes nye kæreste i april sidste år.

Det er nævninger og dommere enige om i Retten i Svendborg i dag.

Allerede inden sagens begyndelse havde den 26-årige erkendt at have skudt kæresteparret.

Det var under afleveringen af den 26-åriges fællesbarn med ekskæresten, at han skød dem med et oversavet gevær.

Fængslet for tre voldtægtssager

Publiceret juni. 28 2017

En 27-årig mand fra Svendborg er fængslet og sigtet i tre voldtægtssager.

Fyns Politi undersøger nu, om han har forbindelse til en række andre voldtægtssager på Sydfyn.

Indtil videre er manden ifølge fyens.dk sigtet for voldtægt på Nymarksskolens legeplads 14. maj, voldtægtsforsøg mod 35-årig kvinde ved benzinstationen på Nyborgvej 27. maj og voldtægtsforsøg mod 22-årig kvinde ved Rema 1000 på Tvedvej 11. juni.

Blåvand melder hybenroser

Publiceret juni. 28 2017

Blåvand er i bogstaveligste forstand ved at gro til i hybenroser.

Især er området ved Blåvandshuk Fyr så tilgroet med den invasive art, at det begynder at volde problemer for turisterne at komme ned til stranden. Og det betragtes som en af landets mest omfattende faunaforureninger, da hybenrosen på kun 50 år næsten har udryddet den naturlige vegetation.

Varde Kommune er nu i gang med at løse problemet.

Børnebutik i Esbjerg konkurs

Publiceret juni. 28 2017

Børnebutikken Babyhome på Glarmestervej i Esbjerg er under konkursbehandling.

Det sker lige knap et år efter, at den kombinerede butik og webshop fik ny ejer.

Det er en af butikkens medarbejdere, der 14. juni begærede virksomheden konkurs, og fredag gik konkursbehandlingen så i gang. Hvorvidt Babyhome ApS har flere kreditorer end den medarbejder, der begærede konkursen, kan kurator, advokat Peter Frandsen fra Mandant Advokater i Esbjerg, dog ikke sige endnu.

Fodbold: AC Horsens henter filippinsk back i Rumænien

Publiceret juni. 28 2017

AC Horsens har hurtigt fundet en afløser for venstrebacken Frederik Møller, der forlader klubben denne sommer ved kontraktudløb.

Superligaklubben har hentet filippinske Daisuke Sato, der har fået en kontrakt frem til sommeren 2020.

Venstrebacken kommer fra den rumænske klub GSM Poli Iasi.

Horsens-træner Bo Henriksen glæder sig over at have hentet spilleren, der har opnået 32 landskampe for Filippinerne.

Mærsk ramt af hackerangreb

Publiceret juni. 27 2017

Mærsk-gruppen oplever lige nu et stort it-nedbrud, som opstod i eftermiddag.

Mærsk oplyser til Ritzau, at nedbruddet et resultat af et hackerangreb.

“Vi er i gang med at undersøge situationen nærmere. Sikkerheden for vores medarbejdere, vores drift og vores kunders forretning er vores topprioritet”, lyder det i en pressemeddelelse.

Det er uvist, hvor omfattende nedbrudet er.