Bilister får bøder for at tage billeder af trafikulykke

Publiceret september 28, 2017

16 bilister får bøder for at have fotograferet en trafikulykke på motorvej E45 ved Kolding i juni.

Politiet, der ryddede op efter ulykken, tog nemlig billeder af de fotograferende bilister.

Bøderne lyder på 1.500 kroner, fortæller politiinspektør Morten Anker Jensen.

“Jeg synes, det er skrækkeligt, at man tager billeder af folk, der er kørt galt”, siger han til P4 Trekanten.

Han tilføjer, at situationen skabte farlige situationer.

Stofa-ejer køber konkurrenten

Publiceret september 27, 2017

Horsens-baserede Stofa, der er ejet af tele- og energiselskabet SE, køber nu konkurrenten Boxer.

Konkurrencerådet har godkendt købet. Hvor høj prisen er, vides pt. ikke.

I en pressemeddelelse skriver konkurrencerådet, at “SE frem til 2020 har pligt til at bevare de frit valg-produkter, som Boxer tilbyder i dag”.

Konkurrencerådet skriver videre, at “fusionen vurderes ikke at påvirke konkurrencen på tv-markedet efter udløbet af Boxers sendetilladelse i april 2020.

Eks-mand får 12 års fængsel i drabssag uden lig

Publiceret september 27, 2017

Østre Landsret har idømt den 41-årige syrer Khalil Meme 12 års fængsel og udvisning for bestandigt for drabet på hans syriske ekskone, Hediga Morad.

Sagen er usædvanlig, fordi liget aldrig er fundet.

Den 34-årige kvinde blev sidst set oktober 2015. Hun tog toget fra Vejle til Vordingborg for at aflevere sine to børn hos eksmanden.

Anklagemyndigheden mener, den 41-årige mand kvalte ekskonen og skaffede sig af med liget ved Møns Klint.

Folk kan vende tilbage efter brud på gasledning på Fyn

Publiceret september 27, 2017

Der skete i eftermiddag et brud på en gasledning i forbindelse med gravearbejde i Stridsgyden i Allested-Vejle på Fyn. Politiet evakuerede derfor nærområdet.

Der er nu lukket for gassen, og evakueringen er ophævet. Det oplyser Fyns Politi på Twitter.

Det var klokken 13:23, at politiet fik anmeldelsen. En entreprenør kontaktede politiet og fortalte, at de var kommet til at grave i en gasledning. Ingen kom noget til.

Folk bliver evakueret efter brud på gasledning på Fyn

Publiceret september 27, 2017

Der et sket brud på en gasledning i forbindelse med gravearbejde i Stridsgyden i Allested-Vejle på Fyn.

Der siver i øjeblikket gas ud af ledningen. Derfor er Fyns Politi i gang med at evakuere alle i en radius af 200 til 300 meter fra stedet, oplyser vagtchefen.

En entreprenør kontaktede politiet og fortalte, at de var kommet til at grave i en gasledning.

Hvornår situationen er løst, er uvist.

Tusindvis af tillidsfolk samles i protest mod skattelettelser

Publiceret september 27, 2017

Tusinder af tillidsfolk tager turen til Odense, når fagbevægelsen onsdag i næste uge holder stormøde i protest mod regeringens bebudede skattelettelser. Det skriver Avisen.dk.

3.400 tillidsfolk har tilmeldt sig mødet, der finder sted dagen efter statsministerens åbningstale i Folketinget. Mødet er en del af en landsdækkende kampagne ‘Danmark for velfærd.

Formanden for pædagogernes forbund, BUPL, Elisa Bergmann, mener, at de mange tilmeldinger vidner om ‘en stor, ulmende utilfredshed’ blandt tillidsfolkene i øjeblikket:

Esbjerg

Publiceret september 27, 2017

Virksomhederne og de videregående uddannelser i Esbjerg har brug for naturvidenskabelige studerende og medarbejdere.

Derfor er knapt 800 elever fra 38 klasser på syvende klassetrin netop nu i gang med naturvidenskabsfestival på Esbjerg Gymnasium.

Eleverne skal blandt andet opleve et kemishow, løse en mordgåde, dissekere hjerter, se på robotteknologi og lave fysiologiske målinger på deres egen krop, skriver TV Syd.

Horsens Ny Teater hædret for socialt ansvar

Publiceret september 27, 2017

Horsens Ny Teater blev i aftes tildelt prisen som den mest inkluderende virksomhed i Region Midtjylland.

Horsens Ny Teater har konkret sikret en kvinde i jobprøvning efter langt sygeforløb et fuldtidsvikariat og skabt fleksjob til en ung hjerneskadet efter arbejdsprøvning. Blot for at nævne to eksempler.

Region Midtjyllands projekt “Rummelig imidt” skal få borgere fra offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet.

Mand blæste alkometer op på ekstrem høj promille

Publiceret september 27, 2017

En 43-årig mand fra Varde blev i aftes klokken 23:33 standset af politiet på Torvegade i Varde.

Han blæste i et alkometer, og det viste over tre promille.

Derfor blev mandens bil, en Peugeot 206, beslaglagt med henblik på konfiskation.

“Det er ikke hver dag, at vi ser en så høj promille”, siger Søren Strægaard, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Fodbold: AC Horsens henter transferfrit talent i Brøndby

Publiceret september 27, 2017

AC Horsens henter fra årsskiftet forsvareren Mads Juel Andersen i Brøndby.

Den 19-årige forsvarsspiller, der har kontraktudløb i Brøndby til nytår, får kontrakt frem til sommeren 2021.

Mads Juel Andersen fik i sidste uge sin debut for Brøndby i pokalkampen mod Ledøje-Smørum, efter at han i sidste sæson var udlejet til HB Køge.