DFDS forventer at fyre 67 medarbejdere i Esbjerg

Publiceret december 21, 2017

Rederiet DFDS fyrer 67 medarbejdere i Esbjerg.

DFDS vurderer, at det ikke længere er hensigtsmæssigt at drive virksomhedens egen godsterminal i Esbjerg, der lukker.

I stedet vil DFDS købe terminalservice fra Blue Water Shipping.

“Vi bliver ganske enkelt bedre rustet til at udvikle og fremtidsrette vores kundeservice ved at gå over til en ekstern terminal”, udtaler Lars Hoffmann, fragtdirektør for DFDS i Danmark, til DR Syd.

To efterlyses i forbindelse med bandekonflikt i Esbjerg

Publiceret december 21, 2017

Politiet efterlyser to 21-årige mænd, som menes at være del af en lokal konflikt i Esbjerg mellem to grupperinger.

Det oplyser vicepolitiinspektør Carsten Arentoft Andersen fra Syd-og Sønderjyllands Politi.

Ali Taleb Abu-Stetieyh fra Aarhus efterlyses for en skudepisode på Stengårdsvej i Esbjerg i september, mens Walid Iyad Jared fra Esbjerg mistænkes for et våbenfund, som politiet gjorde i oktober samme sted.

Håndbold: Skjern henter islandsk landsholdskeeper i næste sæson

Publiceret december 20, 2017

Skjerns håndboldherrer har fået målmandskabalen til at gå op i næste sæson.

Den 32-årige islandske landsholdsmålmand Björgvin Páll Gústavsson skal til næste sæson afløse Tibor Ivanisevic, der er blevet solgt til Bundesligaen.

Dermed vil Skjerns målmandsduo i den kommende sæson bestå af stortalentet Emil Nielsen og rutinerede Björgvin Páll Gústavsson, der har spillet knap 200 A-landskampe for Island.

Danmarks eneste demenslandsby inspirerer andre

Publiceret december 20, 2017

Landets første demenslandsby har kun eksisteret i lidt over et år, men er ganske populær.

Alene i år har projektleder Annette Søby vist mere end 100 delegationer rundt i Bryghuset Svendborg Demensby. Stedet inspirerer andre.

“Vi har haft besøg fra politikere, sundhedspersonale og embedsmænd fra andre kommuner, og jeg tror, at alle kommuner i Danmark i en eller anden grad arbejder på at finde en løsning”, siger Annette Søby til DR Fyn.

Tricktyv narrede 91-årig i Bramming

Publiceret december 20, 2017

En 91-årig kvinde på Storegade i Bramming fik i går besøg af en kvinde, der udgav sig for at være hjemmehjælper.

Kvinden ringede på hos den 91-årige og forklarede, at hun havde en gave med, hvorefter hun blev inviteret ind i boligen.

Senere opdagede den 91-årige kvinde, at omkring 3.000 kroner var væk fra hendes pung, hvorefter politiet blev kontaktet.

Et signalement af tricktyven kan ses på jv.dk.

Middelfart-par vandt 13.000 kroner i 13 måneder

Publiceret december 20, 2017

Et par i slutningen af halvtredserne fra Middelfart har fået en ekstra god julegave i år.

De har vundet 13.000 skattefrie kroner hver måned i 13 år på et Mega Quick Skrabelod.

Parret, der ønsker at være anonyme, udtaler, at de aldrig har haft mange penge. Derfor glæder de sig over pludselig at kunne se frem til en samlet gevinst på 2.028.000 kroner.

Vejle sælger mange parcelhusgrunde

Publiceret december 20, 2017

Vejle Kommune har igen i år solgt rigtig mange byggegrunde til parcelhuse. 72 grunde er det indtil videre blevet til.

Borgmester Jens Ejner Christensen er glad for det store salg af byggegrunde, der også giver nye borgere i kommunen.

“Lige nu er tallet på 1.069 flere borgere på et år. Det betyder, at vi hele tiden skal sikre, at vi kan tilbyde attraktive boliger og byggegrunde”, siger han.

Ældre mand i livsfare: Kørte ind i vejtræ

Publiceret december 20, 2017

En 86-årig mand er i livsfare, efter at han tidligere på dagen kørte ind i et vejtræ ved Brædstrup. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken, der skete på Bjergsmøllevej, klokken 17:17.

“Der er tale om en soloulykke, hvor han af ukendte årsager kører ind i et vejtræ”, fortæller vagtchef Flemming Lau.

En bilinspektør forsøger at finde årsagen til ulykken.

Golf: Legende melder sig klar til Made in Denmark

Publiceret december 20, 2017

Den engelske golfstjerne Lee Westwood er på deltagerlisten, når Made in Denmark løber af stablen i Silkeborg Ry Golfklub fra 30. august til 2. september. Det skriver turneringen i en pressemeddelelse.

Westwood, der er tidligere verdensetter, er med sine 23 European Tour-titler blandt Europas mest vindende.

Made in Denmark-promoter Flemming Astrup føler sig overbevist om, at Westwood bliver et trækplaster.

Politi frigiver anklageskrift mod havnechef

Publiceret december 19, 2017

To et halvt år efter at tidligere havnechef i Vejle, Per Kristiansen, forlod sin stilling, har anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi nu offentliggjort anklageskriftet mod ham.

Den tidligere havnechef sagde op 23. juni 2015 i kølvandet på en række afsløringer af et væsentlig overforbrug på Vejle Havn.

Retssagen mod Per Kristiansen vil finde sted til foråret, og da vil tiltalen lyde på mandatsvig for omkring 21.600 kroner, viser anklageskriftet.