26-årig får skyld for brand i bolig

Publiceret 30. sep 2015

En 26-årig kvinde sigtes for at have overtrådt beredskabsloven i forbindelse med en brand i hendes bolig på Troldhøj Allé i Varde. Der blev slået alarm i går formiddag.

Branden skyldtes nogle fyrfadslys, der var placeret på et bord lavet af plastic. Der gik ikke ild i selve huset, men der var røgudvikling med sodskader til følge i forbindelse med branden.

Kvinden kan vente et bødeforlæg i forbindelse med sigtelsen, skriver jv.dk.

Kategori: Nyhedsfeed