Search results for: 9

9000 lynnedslag over Danmark

Posted on juni 24, 2016 by

DMI’s lynpejlesystem havde frem til i morges klokken 7 registreret cirka 12.000 lynnedslag i og omkring Danmark.

Heraf vurderes det, at cirka 9.000 er slået ned over dansk område.

Uvejret forårsagede skybrud flere steder i et bælte fra Als over Syd- og Østfyn til Syd- og Østsjælland, Lolland og Falster.

Værst gik det ud over Ærø, som fik 45,8 millimeter regn på en halv time. Heraf faldt der 18 millimeter på bare fem minutter.

Posted in Nyhedsfeed Kommentarer slået fra

Vandaler fra 9. klasse på spil i Madsby Legepark

Posted on juni 23, 2016 by

Souschefen i Madsby Legepark i Fredericia var harm over det svineri, en gruppe unge efterlod efter en fest i parken i nat.

Og opråbet havde en effekt.

“Vi har fået et par opringninger fra forældre, som har læst artiklen i Fredericia Dagblad og delt den på Facebook. De har fortalt, at det var 9. klasser, som holdt fest. Og de syntes bestemt ikke, opførslen var i orden. Det vil de tage en snak med deres børn om”, siger Kim Ekstrøm.

Det flød med flasker og alkohol-slatter. Der var knuste glasskår – blandt andet ved det store sandkasseområde med rutsjebaner.

Posted in Nyhedsfeed Kommentarer slået fra

29-årig sigtet for trusler mod K-politiker

Posted on juni 21, 2016 by

En 29-årig mand fra Haderslev er sigtet for trusler mod Det Konservative Folkepartis politiske ordfører, Mai Mercado, skriver TV2.

Han bliver fremstillet i grundlovsforhør tirsdag, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Mai Mercado bekræfter over for TV2, at det er hende, der har modtaget truslerne. Det er dog ikke hende, der har foretaget anmeldelsen. Den er foretaget af en borger i fredags.

Grundlovsforhøret vil formentlig blive afholdt for lukkede døre, oplyser politiet.

Posted in Nyhedsfeed Kommentarer slået fra

Politiet: 19-årig kørte ræs og dræbte knallertkører

Posted on juni 20, 2016 by

En 19-årig kørte ræs med en kammerat, da han med 150 kilometer i timen ramte en 71-årig knallertkører.

Sådan lyder anklagen mod den 19-årige, der er sigtet for uagtsomt manddrab. Han bliver i eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør.

Ulykken fandt sted på Odensevej ved Broby, hvor hastighedsgrænsen er på 80 kilometer i timen.

Den dræbte mand er fra Faaborg-egnen. Chaufføren i bilen er fra lokalområdet. Foruden den 19-årige mand var der yderligere én person i bilen.

Posted in Nyhedsfeed Kommentarer slået fra

Polsk kusine narrede 7.000 kroner fra 49-årig

Posted on juni 8, 2016 by

En 49-årig kvinde fra Hedensted blev i går franarret 7.000 kroner.

Omkring klokken 17 blev kvinden ringet op af en person, som udgav sig for at være en ukendt polsk kusine.

Den falske kusine var angiveligt ramt af brystkræft og manglede penge til behandling for sin sygdom.

Derfor bad hun om 7.000 kroner, som den 49-årige kvinde fra Hedensted via Western Union overførte undervejs i telefonsamtalen.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi, som samtidig advarer mod at lade sig narre af den slags henvendelser.

Posted in Nyhedsfeed Kommentarer slået fra

90-årig frastjålet 40.000 kroner

Posted on juni 7, 2016 by

En 90-årig mand fra Ikast har fået frastjålet 40.000 kroner fra sin konto.

Den 1. juni var han i gang med at hæve penge fra Nordeas hæveautomat på Strøget i Ikast.

Her snakkede han med to mænd, der aflurede hans kode. Senere blev pengene hævet fra kontoen. Banken gjorde opmærksom på det, og i går anmeldte den 90-åriges søn tyveriet, skriver mja.dk.

Posted in Nyhedsfeed Kommentarer slået fra

Kvinde snydt for 39.000 kroner på nettet

Posted on april 28, 2016 by

En kvinde på 50 år fra Sønderborg havde for nylig fundet sig en bil på nettet, som hun gerne ville købe.

Bilen befandt sig i England, og for at kunne få den til Danmark, skulle hun overføre 39.000 kroner til en bank i Polen.

Kvinden endte dog med at gå til det lokale politi, for bilen var ikke ankommet som lovet. Og både bankkontoen i Polen og mailadressen, hvor hun havde skrevet med sælgeren, var blevet lukket. Det oplyser Sønderborg Politi.

Posted in Nyhedsfeed Kommentarer slået fra

29-årig tømrer død i arbejdsulykke

Posted on april 12, 2016 by

En 29-årig tømrer trådte forkert, da han arbejdede på taget af en lagerhal i Nørre Snede.

Han faldt gennem en tagplade og faldt seks meter, inden han ramte et betongulv.

“Han blev fløjet til Aarhus, hvor han døde på sygehuset”, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Carsten Henriksen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 8:36 i morges. Arbejdstilsynet har siden været ude ved lagerhallen.

“Vi afventer nu erklæringen fra Arbejdstilsynet om, hvorvidt sikkerhedsbestemmelserne ar været overtrådt”, siger Carsten Henriksen.

Posted in Nyhedsfeed Kommentarer slået fra

19-årig bragede ind i bygning

Posted on marts 21, 2016 by

En 19-årig mand fra Brædstrup slap tilsyneladende heldigt fra et solo-uheld i aftes kort før klokken 22.

Manden kørte ind i en bygning ved Them, syd for Silkeborg, fortæller vagtchefen hos Midt- & Vestjyllands Politi til Newsbreak.dk.

Den 19-årige mand blev i ambulance kørt til skadestuen, hvor han blev behandlet for skader. Men ifølge politiet er han ikke kommet noget alvorligt til.

Det er endnu uvist, hvorfor den unge mand endte med sin bil i bygningen.

Posted in Nyhedsfeed Kommentarer slået fra

79-årig dræbt af bakkende pakkebil

Posted on marts 18, 2016 by

En 79-årig kvinde er afgået ved døden i en tragisk ulykke på Torvet i Silkeborg.

Klokken 10:22 skulle en pakketransport aflevere nogle varer. I forbindelse med bakning af lastbilen, overså chaufføren kvinden.

“Lastbilen væltede kvinden omkuld, hvorefter hun blev kørt over af baghjulet. Hun kom bagefter fri af hjulet, og forbipasserende forsøgte genoplivning. Uden held”, siger vagtchefen fra Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen, til mja.dk.

Han oplyser, at en bilinspektør skal undersøge ulykkesstedet og lastbilen.

Posted in Nyhedsfeed Kommentarer slået fra