Apoteker breder sig til Vejle

Publiceret 31. aug 2016

Apoteker Danji Bhanderi, der bor i Bredballe og har drevet Uldum Apotek i en årrække, åbner i morgen Havneapoteket i Vejle.

Det sker i Windfeld Hansen Centret lige overfor Føtex’ kiosk og hovedindgang, hvor det tidligere sportsoutlet-lokale er totalt forandret og delt i to lejemål på hver 150 kvadratmeter.

I det ene åbner Uldum-apotekeren sit fjerde og mest moderne apotek.

“Vi har investeret over tre millioner kroner i udstyr, og jeg vil selv stå her en del af tiden”, siger apotekeren til Vejle Amts Folkeblad.

Kategori: Nyhedsfeed