Bøde på 140.000 til chauffør og vognmand

Publiceret 31. aug 2016

I forbindelse med en lastvognkontrol på den Sønderjyske Motorvej blev en tyrkisk lastbil tilbageholdt mandag eftermiddag.

Politiet kunne nemlig konstatere, at lastbilen ikke overholdte de tekniske krav med hensyn til installation af et digitalt kontrolapparat, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Selvom lastbilen var næsten helt ny, havde den ikke det påkrævede kontrolapparat, der måler hastighed og køre- hviletid.

Lastbilen blev derfor tilbageholdt med et bødekrav på cirka 140.000 kroner fordelt mellem vognmanden og chaufføren, skriver jv.dk.

Kategori: Nyhedsfeed