Bølge af indbrud i Silkeborg

Publiceret af

I løbet af de sidste par døgn har der været seks indbrud i Silkeborg.

I aftes foretog en 54-årig mand, fra Rønne Allé i Silkeborg, en civilanholdelse på Ansvej af en 35-årig mand, der havde begået indbrud på Boskopvej.

På Boskopvej havde indbrudstyven i går brudt ind i en bolig ved at knuse en rude, og han havde blandt andet stjålet brødknive, tablets og computere. Den 35-årige indbrudstyv sidder nu på politistationen i Silkeborg, og fremstilles i eftermiddag i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling julen over, skriver mja.dk.

Politiet er også i gang med at finde ud af, om tyven har været på spil ved nogle af de andre indbrud i Silkeborg.

Kategori: Nyhedsfeed