Bondegårdsbørnehave skal shines op for 15 millioner

Publiceret af

Hyggeligt og hjemligt er nogle af de ord, der ofte bliver hæftet på børnehaven Myretuen, som har til huse på et nedlagt landbrug et lille stykke uden for Tørring.

Og med omkring 40 børn, to grise, et lille hold høns samt katte og kaniner er det da også svært ikke at føle et pust af landlig idyl, når man går rundt på den store legeplads – der også indeholder urtehave og masser af gamle frugttræer.

Bygningen derimod kunne godt trænge til en kærlig hånd, mener forældre og pædagoger, der ønsker sig en helt nybygget børnehave på samme grund.

Derfor var der jubel, da politikerne i Hedensted Byråd forleden afsatte 15 millioner kroner til stedet.

Kategori: Nyhedsfeed