Claus Nielsen

Publiceret af

Nielsen er en del af Dynebanden, som du kan høre i radioen hver morgen mellem kl. 5 og 09.30

Der ud over er han også Program- og Musikchef på Radio VLR.

 

Blå Bog

Da jeg var lille, der drømte jeg om at blive…

Radiomand eller julemand. Begge dele er superseje. Jeg fandt hurtigt ud af, at man skulle bo på Grønland og aldrig havde fri til jul som julemand, så jeg valgte radiomand og det er det bedste i hele verden.

Ind i mellem gad jeg godt, …

Bo i et land hvor det var lidt bedre vejr.

Tre ting du ikke vidste om mig…

Jeg smed 15 kilo i første del af 2012, det betød et farvel til sovs og kartofler.

Tog MC kørekort i 2007 og elsker at vride rullen på min Honda Blackbird.

Jeg ser næsten aldrig film og har ikke været i biografen siden 2008.. Der er for resten også 40 kilometer til den nærmeste biograf, derfra hvor jeg bor.

Da jeg blev konfirmeret, der fik jeg…

3000 dask, en smart lampe (dengang i 82), en god fest og en masse ting jeg ikke kan huske.

Jeg drømmer om, …

At blive den der synger højest til familiefesterne. Jeg har forsøgt , men der bliver hele tiden tysset på mig.

Hvis jeg vandt den store gevinst i lotto, så ville jeg…

Købe et sommerhus i Blåvand, med pool og spa. Det skulle aldrig lejes ud, så jeg kunne komme der, alt hvad jeg havde lyst til.

Kategori: Studievært