Cykling: Cult-direktør siger op på grund af stress

Publiceret af

Cykelholdet Team Cult med base i Horsens har sagt farvel til holdets direktør, Christa Skelde. Hun har måttet opgive efter syv år i spidsen for holdet på grund af stress.

Christa Skelde siger op efter et år, hvor hun har været under et stort pres for at få nye midler til Team Cults ambitiøse satsning som pro continental-hold.

Team Cult er i knæ rent økonomisk, og man jagter en ny sponsor, som skal gøre det muligt at fortsætte resten af sæsonen som professionelt cykelhold.

Ejeren af holdets hovedsponsor, energidrik-firmaet Cult, Brian Sørensen er ked af at miste Christa Skelde, men forsikrer, at man vil fortsætte jagten på en ny sponsor, så holdet kan køre videre.

Kategori: Nyhedsfeed