Dusør udloves efter hærværk mod 16 biler

Publiceret 5. feb 2019

Palle Jensen Biler i Hornsyld udlover nu en dusør på 5.000 kroner efter omfattende hærværk mod biler i weekenden.

16 salgsbiler, der stod frit tilgængeligt, har fået dybe ridser i lakken, oplyser Sydøstjyllands Politi.

“De har brugt en skruetrækker eller en nøgle og lavet store ridser hele vejen rundt på bilerne”, siger Palle Jensen, der ejer autoværkstedet, til Horsens Folkeblad.

Oplysninger til Sydøstjyllands Politi.

Kategori: Nyhedsfeed