Erhvervsskole beskyldt for unfair konkurrence

Publiceret 30. nov 2015

Syddansk Erhvervsskole, der er en fusion mellem Vejle Tekniske Skole og Odense Tekniske Skole, er blevet meldt til Undervisningsministeriet og Forbruger- og Konkurrencestyrelsen for ulovlig dumping af priserne på IT-certificeringer. Det skriver DR Fyn.

Anmelderen er IT- iværksætter Morten Soelberg fra Odense. Han mener, at Syddansk Erhvervsskole driver en unfair konkurrence. Skolens priser er så lave, at skolen ikke tjener noget som helst:

“Syddansk Erhvervsskole køber varerne til indkøbspris, og det er så den pris, som kunderne skal betale, når de bestiller en test hos skolen”, siger han til DR Fyn.

Kategori: Nyhedsfeed