Fodbold: Ærgrelse i AC-lejr over forsvar

Publiceret 21. mar 2016

AC Horsens’ Jeppe Mehl var selv en af hovedarkitekterne til AC’s comeback i opgøret mod VB, da han reducerede til 1-2 og dermed skød en hæsblæsende afslutning i gang med masser af mål og til slut et nederlag på 3-4 til VB.

“I modsætning til vores første kamp i Vejle viste vi god moral. Kampene mindede om hinanden, da vi kom bagud 2-0, men det nyttede ikke noget, når man kigger på de mål, vi lukkede ind til sidst”, siger Jeppe Mehl.

AC Horsens opbyggede i efteråret et ry for at have et dirkefrit forsvar, men i slutminutter mod VB var AC Horsens’ defensiv helt væk.

Kategori: Nyhedsfeed