Fodbold: Disciplinærudvalg udsteder karantæne til Vejle-træner

Publiceret 5. nov 2018

Superligaklubben Vejle Boldklub må undvære træner Adolfo Sormani på sidelinjen, når holdet i aften møder AC Horsens i ligaen.

På selve kampdagen har VB fået at vide, at den italienske træner skal afsone en karantænedag for udvisningen i sidste uges pokalnederlag til Kolding.

Ifølge dommerens indberetning sagde træneren, “du vil ikke vide, hvad der sker, hvis du taler til mig igen,” i slutningen af den forlængede spilletid.

Kategori: Nyhedsfeed