Forbipasserende finder livløs kvinde i havnen i Kolding

Publiceret 11. jan 2018

En livløs kvinde blev i formiddag fundet i havnebassinet i Kolding. Der er tale om en 61-årig kvinde fra lokalområdet, oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

En forbipasserende opdagede den livløse kvinde og alarmerede politiet.

Hun var afgået ved døden, da politi og redning ankom til stedet. Det er uvist, hvor længe kvinden har ligget i vandet.

Vagtchefen fortæller, at der ikke er noget “mistænkeligt” ved dødsfaldet. De pårørende er blevet underrettet.

Kategori: Nyhedsfeed