Fuld vejlenser skabte uro i lufthavn

Publiceret 8. jan 2019

En 43-årig mand fra Vejle skulle i går have været med fly fra Billund til Oslo – men han havnede i detentionen i Vejle.

Manden blev i lufthavnen nægtet adgang til flyet, da han blev skønnet til at være så beruset, at personalet ikke følte sig tryg ved at have ham ombord.

Det blev den 43-årige så ophidset over, at politiet måtte tilkaldes. Betjentene fik med besvær proppet ham i en patruljevogn og satte kursen mod detentionen.

Kategori: Nyhedsfeed