Gaslæk spærrede gade i Kolding

Publiceret 29. feb 2016

Jernbanegade i Kolding var tidligere på eftermiddagen afspærret fra Bog & Ide til Jyske Bank. Kolding Brandvæsen og politiet var til stede.

Afspærringen skyldtes ifølge Kolding Brandvæsen en gaslæk i forbindelse med renoveringen af det gamle Crazy Daisy. Der var hul på en gasflaske, hvorfra der sivede sundhedsfarlig gas. Der var ikke eksplosionsfare, men rummet skulle ventileres igennem, inden sundhedsfaren var ovre, skriver jv.dk.

Det er uklart, hvordan lækken er opstået. Afspærringen blev ophævet kort efter klokken 15.

Kategori: Nyhedsfeed