Gedeosteri vandt priser

Publiceret af

Barbara Sønderby er mere end almindeligt glad i de her dage, for hendes oste har netop vundet priser for at smage godt.

Hun driver sammen med sin mand Øselund Gedeosteri, og de havde taget fem oste med til Nordisk Ostefestival.

De fire af dem fik præmier, og det blev offentliggjort i aftes.

“Det er simpelt hen et kæmpe skulderklap til os. Jeg er ikke uddannet mejerist, jeg er autodidakt”, siger hun til jv.dk.

Gedeostene var oppe mod oste af komælk, så derfor er hun ekstra glad for priserne.

Kategori: Nyhedsfeed