Håndbold: Esbjerg satser på pokalen

Publiceret 30. sep 2015

Team Esbjergs håndboldkvinder går på banen for at vinde alle kampe.

Det gælder også torsdagens kvartfinale i landspokalturneringen ude mod HC Odense, fortæller Team Esbjergs cheftræner, Lars Frederiksen, i en pressemeddelelse.

“Det er et af sæsonens store mål for os at komme i pokalfinalen. Men HC Odense på udebane er bestemt et stort bump på vejen. Holdet har en af ligaens giftigste bagkæder og bør bestemt sikre sig en plads i slutspillet”, siger Lars Frederiksen.

Kategori: Nyhedsfeed