Håndbold: Overskud hos GOG

Publiceret 31. okt 2016

Efter konkurs og tvangsnedrykning i 2010 har GOG på Sydfyn for alvor bidt sig fast på øverste niveau i dansk håndbold. Det smitter af på de økonomiske resultater, skriver tv2fyn.dk.

GOG Sport har netop afleveret sit 2015/2016 regnskab, og mens omsætningen steg til næsten 14 millioner kroner, løb driften rundt, og der var et beskedent overskud på 2.643 kroner efter skat.

Også sponsorindtægterne er forøget, hedder det i ledelsesberetningen. Men mindst lige så vigtig for ledelsen i klubben er det, at man ikke udhulede egenkapitalen, der er på 2,3 millioner kroner.

Kategori: Nyhedsfeed