International gymnasie-uddannelse har fået fodfæste i Esbjerg

Publiceret 28. sep 2017

Med 39 nye elever efter sommerferien har elevtallet på den internationale gymnasiale uddannelse, IB, på Esbjerg Gymnasium allerede nået det succeskriterie, der blev defineret ved oprettelsen i 2015.

Dermed er uddannelsen, der vurderes at have elever fra 20 forskellige nationaliteter, nu bæredygtig.

Ifølge gymnasiet skyldes populariteten især det voksende internationale miljø i Esbjerg – og uddannelsen er i dag en vigtig faktor for udenlandske tilflyttere, oplyser Esbjerg Erhvervsudvikling.

Kategori: Nyhedsfeed