Jordskred sender cyklist på hospitalet

Publiceret 30. jan 2015

Massive mængder vand – formodentligt fra et sprunget vandrør – forårsagede tidligt her til morgen jordskred på Uhrhøj.

Skredet skete ned ad skrænten fra Jellingvej mod Gammel Jellingvej, og vandet rev tre-fire træer med sig.

Det var disse væltede træer, der overraskede en cyklist, da han fredag morgen kom cyklende af Gammel Jellingvej. Han kørte derfor ind i én af træstammerne, og vagthavende hos politiet oplyser, at cyklisten formodentligt har fået flere knoglebrud.

Det betyder at Jellingvej er spærret i retning mod Vejle formentlig helt frem til fredag 6. februar. Det oplyser Vejle Kommune.

Kategori: Nyhedsfeed