Kendt hjørne i Odense er nu murbrokker

Publiceret 23. mar 2016

Det kendte Dideriksens hjørne mod Vesterbro i Odense er nu forvandlet til murbrokker.

Her vil der i løbet af de kommende 11 måneder rejse sig en bygning med en Fakta-butik på hele hjørnet i stueetagen og 32 lejelejligheder i varierende størrelse.

Endnu står en nyere glasbygning i Vesterbro, der huser en motorcykelforretning. Den skal rømmes senest 1. april, hvorefter den også må lade livet.

“Af sikkerhedsmæssige grunde foregik nedrivningen i nat, og det er gået helt efter planen”, fortæller direktør Jens Nissen fra NJ Gruppen i Odense, som er totalentreprenør.

Byggeriets pris er i alt 80 millioner kroner.

Kategori: Nyhedsfeed