Kineserne får dobbelt så mange Lego-butikker

Publiceret 31. jan 2019

Billund-koncernen Lego planlægger en fordobling af sine butikker i Kina.

I øjeblikket har Lego 60 butikker i Kina, og planen er, at det danske selskab skal op på 140 i løbet af 2019.

Legetøjsgiganten oplever en svag efterspørgsel på sit legetøj i kerneområderne USA og Vesteuropa.

“Kina er derimod en god historie i øjeblikket for Lego”, fortæller topchef Niels B. Christiansen.

“Jeg ser egentlig faktisk ikke, at det kinesiske marked stagnerer i øjeblikket”, siger han til Reuters.

Kategori: Nyhedsfeed