Klumper fra stor brandulykke skyllet op på stranden

Publiceret 23. mar 2016

Går man sig en tur langs strandbredden fra Strandhuse mod Bjørnsknude i Juelsminde, møder man undervejs små, hvide klumper, der er skyllet op på bredden.

Ved første øjekast ligner det sten. Men mærker man efter, er de hvide klumper bløde, skiller let ad og er gullige indeni. Der er tale om sammenklumpet palmeolie, der stammer fra den storbrand, der fandt sted på havnen i Fredericia i begyndelsen af februar.

“Jeg har set lignende klumper på andre strandbredder meget kort tid efter storbranden. De dufter typisk af margarine eller harsk, kold fritureolie og har en fedtet konsistens”, forklarer leder af natur- og miljøafdelingen hos Hedensted Kommune, Per Nørmark, til Horsens Folkeblad.

Kategori: Nyhedsfeed