Michelin-drys til Silkeborg

Publiceret 27. feb 2015

I dag blev de eftertragtede Michelin-stjerner uddelt til de bedste restauranter, og for første gang var der stjerner til danske restauranter uden for København.

Det blev også til lidt Michelin-stjernedrys over Silkeborg.

En af de restauranter, der fik en stjerne, var nemlig Gastromé i Aarhus, der ejes af Søren Jakobsen og William Jørgensen.

De to mødte hinanden for 20 år siden, da de gik kokkelinjen på teknisk skole i Silkeborg.

“For os er dette et mirakel. Vi er utrolig glade for den påskønnelse af vores arbejde”, siger William Jørgensen til mja.dk.

Kategori: Nyhedsfeed