Millioner sættes af til Tour de France-start i Danmark

Publiceret 19. nov 2018

Der skal reserveres fem millioner kroner til at få Tour de France-starten til Danmark og Region Syddanmark i 2021.

Det har et flertal i regionens forretningsudvalg besluttet.

Regionsrådsformand Stephanie Lose krydser fingre for, at touren kommer hertil:

“Jeg tror, det vil give gode oplevelser for borgerne og de turister, der er i regionen”, siger hun til DR Fyn.

Den endelige beslutning om de fem millioner kroner tages på regionsrådsmødet 26. november.

Kategori: Nyhedsfeed