Minister afviser salg af strandhotel til Frandsen

Publiceret 28. nov 2017

Niels Jørgen Frandsen får ingen fortrinsret til at købe strandhotellet i Vejers, selvom familien har drevet det i 60 år.

Det slår miljøminister Esben Lunde Larsen fast som et svar til Socialdemokratiets miljøordfører Christian Rabjerg Madsen.

“Længerevarende forpagtning er nemlig ikke en vægtig nok grund til at undgå offentligt udbud”, skriver ministeren.

Lejemålet på grunden, hvor der har været strandhotel i 91 år, ophører 31. marts 2018.

Kategori: Nyhedsfeed