Nissehue-sagen: Styrelse er ikke færdig med Strandmølleskolen

Publiceret af

Bestyrelsen på Strandmølleskolen i Assens skal lave endnu en redegørelse.

Det er Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under Undervisningsministeriet, der nu har bedt om endnu en redegørelse – i tillæg til den, styrelsen fik og behandlede tidligere på måneden.

I den første redegørelse beskrev Strandmølleskolen forløbet, hvor skoleleder Anders Storebjerg i forbindelse med en morgensamling den 17. december klædte to drenge fra de yngste klasser af. Fordi de som aftalt ikke havde nissehuer på.

I redegørelsen beskrev skolen også, hvilke sanktioner der var sat i værk i forhold til Anders Storebjerg, og at han havde fået en skriftlig advarsel.

Styrelsen udtalte på baggrund af den første redegørelse, at Anders Storebjergs ageren var uacceptabel.

Men nu vil styrelsen altså have belyst endnu mere om hændelsen.

Kategori: Nyhedsfeed