Nye busser sættes ind i Skanderborg

Publiceret 9. aug 2018

20 nye busser indsættes ved Smukfest i Skanderborg. Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse.

“Smukfest har netop indgået en aftale med Herning Turist – et af landets største firmaer indenfor busdrift. Selskabet har sendt 20 toptjekkede busser til Skanderborg, hvor de med omgående virkning sættes ind i festivalens køreplan”, skriver festivalen.

Det sker, efter at en del af shuttlebusserne, som fragte folk ved festivalen, er taget ud af drift efter sikkerhedsproblemer.

Kategori: Nyhedsfeed