Obduktion bekræfter: Kvinde blev dræbt

Publiceret 31. okt 2017

En obduktion bekræfter, at en 61-årig kvinde fra Kolding blev dræbt. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Kvindens mand, 63-årige Bent Ovesen, mistænkes, og han er efterlyst af politiet.

“Vi frygter, at han kan have gjort skade på sig selv, og også af den grund vil vi gerne i kontakt med ham hurtigst muligt”, siger politiinspektør Carit Andersen.

Liget blev fundet lørdag på parrets bopæl på Christiansøvej i Kolding.

Kategori: Nyhedsfeed