Odder Kommunes direktion er på plads

Publiceret 27. feb 2015

Odder Kommune har ansat to fagdirektører, og kommunens direktion er nu på plads.

De to nye ansigter på rådhuset i Odder er 57-årige Jette Lorenzen og 53-årige Karsten Poulsen.

Politikerne i Odder Kommune havde i oktober 2014 gang i den helt store oprydning i den kommunale ledelse, og det betød blandt andet, der skulle findes en ny kommunaldirektør og to nye fagdirektører.

For en måned siden blev Henning Haahr Pedersen præsenteret som ny kommunaldirektør. Nu har kommunaldirektøren så været med til at sammensætte det nye hold, skriver tv2 Østjylland.

Kategori: Nyhedsfeed