Polakker stjal 600 kilo genbrugstøj

Publiceret af

Politiet anholdt i nat to polske mænd i en varevogn nær OK Tanken på Gl. Vardevej i Esbjerg.

I vognen befandt sig hele 67 sække med genbrugstøj, der var blevet stjålet fra en container.

“Der var omkring 600 kilo i de mange sække, som de havde fyldt med tøj fra containeren ved tankstationen”, oplyser politikommissær Peder Jessen, der er leder af den lokale efterforskning i Esbjerg, til jv.dk.

Det skal nu vurderes om de to mænd på 20 og 37 år slipper med en bøde eller de skal fængsles.

Kategori: Nyhedsfeed