Politi efterforsker voldtægt i fængsel

Publiceret af

En kvindelig indsat i det lukkede Enner Mark Fængsel i Horsens har anmeldt en voldtægt begået af en anden indsat.

Anmeldelsen kom i sidste uge. Politiet efterforsker nu sagen, bekræfter Sydøstjyllands Politi over for DR Nyheder.

Voldtægten skulle være sket under cellefællesskab med en mandlig indsat.

Det er meget usædvanligt, at der sker en anmeldelse af en voldtægt i et dansk fængsel, oplyser Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye.

Kategori: Nyhedsfeed