Politi leder efter fysiske beviser efter skyderi i Odense

Publiceret 30. sep 2016

Fyns Politi modtog kort før midnat flere anmeldelser om, at der havde været skyderi i Odense.

Ifølge anmeldelserne skulle skyderiet have fundet sted på en parkeringsplads ved Rosengårdcenteret. Det oplyser Fyns Politi.

Vidner har forklaret politiet, at der fra en knallert med to personer blev affyret adskillige skud mod en mørk bil – muligvis en Audi-stationcar.

Knallerten kørte efter episoden væk ad Ørbækvej i retning mod Odense by.

Politiet har efterfølgende efterforsket og afhørt vidner på gerningsstedet. Der er angiveligt affyret seks skud mod personbilen, hvorefter både bil og knallert hurtigt kørte fra stedet.

Kategori: Nyhedsfeed