Presset politi opklarer færre indbrud

Publiceret 23. feb 2017

Der blev opklaret markant færre indbrud i Kolding Kommune i 2016 end i de foregående år. Det viser Sydøstjyllands Politis årsstatistik.

Politiet rejste sidste år 93 sigtelser for indbrud, mens antallet for de tre foregående år i gennemsnit var 327. Det svarer til et fald på 72 procent.

Det er travlhed og afgivelse af betjente til andre opgaver, der presser politiet, fortæller Steen Edeling, politiinspektør ved Sydøstjyllands Politi.

Kategori: Nyhedsfeed