Prins Nikolai, søn af prins Joachim og grevinde Alexandra, har stoppet sin uddannelse i Forsvaret efter få måneder, skriver Jydske Vestkysten.
Der er tale om en to-årig uddannelse som reserveofficer ved Hærens Sergentskole i Varde.
Prins Nikolai er ikke kommet med en forklaring.
“Det er prinsens egen beslutning, og den kongelige familie er orienteret om den”, siger kommunikationschef ved kongehuset, Lene Balleby til avisen.