Region politianmelder skandalelæge for dokumentfalsk

Publiceret 23. mar 2016

Opdigtet operationserfaring, rosende anbefalinger og falske underskrifter har været politiets vigtigste spor i sagen om den 45-årige forhenværende læge, der var ansat i Region Syddanmark frem til foråret 2015.

Politiet har siden efteråret afhørt en række af den 45-åriges tidligere kolleger på Odense Universitetshospital og sygehuset i Svendborg.

“Vi mener, at motivet for den 45-årige har været at opnå ansættelse som speciallæge på en række andre sygehuse uden at have de rette kvalifikationer. Vi opfatter det som en ganske alvorlig sag”, forklarer politikommissær Carsten Arentoft Andersen fra Fyns Politi til TV Syd.

Manden, der oprindeligt er fra Litauen, risikerer fængsel i op til to år.

Kategori: Nyhedsfeed