Smed søm på kørebane

Publiceret 31. okt 2016

Adskillige køretøjer punkterede, fordi der blev smidt søm på kørebanen.

I går klokken 14:12 blev en koksgrå Peugeot 206 med to personer observeret på Ribevej i Varde cirka ud for butikken Netto og tankstationen Circle K.

En anmelder så, at der blev smidt søm ud af bilen. Efterfølgende punkterede nogle køretøjer ifølge anmeldelsen.

Ken Glavind fra lokalpolitiet i Varde oplyser, at der mangler vidner.

“Vi har ikke snakket med nogle af dem, der punkterede. Det vil vi gerne. Vi vil også gerne snakke med andre, der overværede episoden”, siger han til jv.dk.

Kategori: Nyhedsfeed