Sommerhuse i Juelsminde må ikke udlejes

Publiceret 29. maj 2015

Langs kysten er mange sommerhuse så eftertragtede, at de kan udlejes de fleste dage om året.

Således også i Juelsminde og omegn. Alligevel må udlejere sige nej til interessen og lade feriehusene stå tomme. Regler fra 1972 dikterer nemlig, at sommerhuse kun må udlejes 39 uger om året.

På landsplan betyder det tabt omsætning på op mod en halv milliard kroner, lyder det fra Sol og Strand Feriehusudlejning.

Turister i Juelsminde stod i 2014 for næsten 150.000 overnatninger ud af landets i alt godt 16 millioner overnatninger. Forholdsmæssigt mister Juelsminde, ifølge Sol og Strand, således ca. fem millioner kroner hvert år.

Kategori: Nyhedsfeed