Strid om skorsten i Horsens

Publiceret af

Den høje skorsten ved Ceres Centret på Nørretorv 1 i Horsens, som er bevaret fra tiden, da plejecentret var bryggeri, er i dårlig stand, og nu er Horsens Kommune og flere beboere i strid om skorstenens fremtid, oplyser TV Syd.

Kommunen mener, at den skal renoveres, mens beboerne vil have den fjernet.

Renoveringen står til at koste 1-1,5 mio. kr., og regningen skal deles mellem kommunen og boligforeningen.

Horsens Kommune ser skorstenen som et vartegn for byen, som det er vigtigt at bevare.

Mogens Wase Hansen, der er chef for kommunens ejendomscenter, afviser over for TV Syd, at der er risiko for, at skorstenen falder sammen.

Kategori: Nyhedsfeed