To unge mænd dømt for hjemmerøveri

Publiceret 30. jun 2015

To mænd på 21 og 24 år er ved Retten i Kolding idømt henholdsvis tre og tre et halvt års fængsel.

De to dømte brød maskerede og bevæbnede ind i en villa med en skarpladt pistol og et koben, skriver tv2.dk.

De tvang villaens to beboere til at åbne et pengeskab, hvorfra de stjal ca. 29.000 kroner.

Tvangen bestod blandt andet i trusler med pistolen og slag med kobenet.

Kategori: Nyhedsfeed