Tre års fængsel til ung bilist for at køre kvinde ihjel

Publiceret 28. jun 2018

En 22-årig mand fra Skive er i byretten dømt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Han har fået tre års fængsel for blandt andet 19. januar at have kørt en 68-årig kvinde ihjel på Viborgvej i Silkeborg, skriver Midtjyllands Avis. Påkørslen skete i byzone med ca. 115 km/t.

Efter ulykken kørte den 22-årige mand væk fra kvinden, der døde. Han henvendte sig først til politiet fire dage senere.

Kategori: Nyhedsfeed